Departementschef i det tyske forsvarsministerium, Dr. Katrin Suder, på besøg i København

Besuch der Staatssekretärin im Verteidigungsministerium, Dr. Katrin Suder, in Kopenhagen forstør billede Staatssekretärin, Dr. Katrin Suder und ihr dänischer Amtskollege Thomas Ahrenkiel (© Den Tyske Ambassade)

Den 14. april 2016 besøgte Dr. Katrin Suder sin danske kollega Thomas Ahrenkiel for at drøfte aktuelle emner. Dr. Katrin Suder er departementschef i det tyske forsvarsministerium, hvor hun tager sig af rustningsspørgsmål.

Det var første gang, at den tyske departementschef var på officielt besøg i København, og det var også første gang, at hun mødte sin danske kollega, der tiltrådte stillingen i slutningen af sidste år.

Mødet fandt sted i det danske forsvarsministerium, hvor ambassadør Claus Robert Krumrei og flere faglige eksperter ledsagede departementschefen. Her drøftede de aktuelle NATO-emner, flygtningesituationen i Danmark og Tyskland og især også våbenspørgsmål.

Danmark beslutter til sommer, hvilket fly der skal afløse Det Danske Flyvevåbens nuværende F-16 kampfly i 2020. Ud over to amerikanske producenter er også den europæiske Airbus-koncern med i konkurrencen med sin succesrige og meget ydedygtige model Eurofighter, der har klaret sig godt i kampindsatser.

Eurofighteren er de europæiske NATO-flyvevåbens rygrad, især tyskernes og briternes, og kommer også til at være det i de næste årtier. Kampflyets system har allerede mere end 350.000 flyvetimer på bagen, har klaret sig godt i aktuelle konflikter verden over og råder over betydelige egenskaber, der er med til at sikre et lands eget luftrum og territorium.

Departementschef i det tyske forsvarsministerium, Dr. Katrin Suder, på besøg i København

Besuch der Staatssekretärin im Verteidigungsministerium, Dr. Katrin Suder, in Kopenhagen