Mindehøjtidelighed i anledning af 70-årsdagen for afslutningen på Anden Verdenskrig og til minde om flugt og fordrivelse

Gedenkfeier anlässlich des 70. Jahrestages zum Ende des II. Weltkrieges sowie zum Gedenken an Flucht und Vertreibung forstør billede Kranzniederlegung, Foto: Maurice Bonkat (© VDK)

Den 8. august 2015 har ”Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge e.V. (VDK)” afholdt en mindehøjtidelighed i Esbjerg sammen med ca. 150 gæster fra Danmark og Tyskland, hvor man mindedes afslutningen på Anden Verdenskrig og flugt og fordrivelse. ”Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge e.V.” er en tysk organisation, der varetager pasningen af tyske krigsgrave i og uden for Tyskland. Ved mindehøjtideligheden mindedes man især de flygtninge, der døde under deres ophold i danske lejre.

Blandt talerne ved dette meget værdige arrangement var Wolfgang Wieland fra VDKs bestyrelse, Den Tyske Ambassade i Københavns forsvarsattaché Axel Gerke og Jesper Frost Rasmussen, 1. viceborgmester i Esbjerg. Prinsens Musikkorps sørgede for det musikalske akkompagnement.

Omkring 250.000 tyske flygtninge opholdt sig efter krigens afslutning i Danmark. Mellem februar og maj 1945 blev flygtningene og titusindvis af sårede soldater fra de tyske østområder (i det nuværende Polen og Sovjetunionen) bragt til Danmark – fortrinsvis over Østersøen.

På kirkegården i Esbjerg har flere end 1.300 tyske krigsofre og flygtninge fundet deres sidste hvilested. Forsvarsattachéen lagde en krans på vegne af Forbundsrepublikken Tyskland. Også det danske forsvar og VDK lagde kranse. Efterfølgende blev alle deltagere og gæster opfordret til at deltage i en aktion, som VDK havde organiseret. Aktionen gik ud på at pynte soldater- og flygtningegravene samt de ukendtes grave. I den forbindelse pyntede man især de grave, der ellers aldrig ville blive pyntet eller bare ville blive besøgt. Pynten bestod af donerede hvide blomsterbuketter.

Gedenkfeier anlässlich des 70. Jahrestages zum Ende des II. Weltkrieges sowie zum Gedenken an Flucht und Vertreibung forstør billede Besucher, Foto: Maurice Bonkat (© VDK)

Mindehøjtidelighed i anledning af 70-årsdagen for afslutningen på Anden Verdenskrig og til minde om flugt og fordrivelse

Gedenkfeier anlässlich des 70. Jahrestages zum Ende des II. Weltkrieges sowie zum Gedenken an Flucht und Vertreibung