Torpedobåde på besøg i København

Fra den 09. til den 12. marts 2012 var Tysklands 7. torpedobådeskadre med bådene S71 GEPARD, S72 PUMA, S75 ZOBEL, S80 HYÄNE og depotskibet DONAU fra det 1. korveteskadre på besøg i den danske hovedstad.

Enhederne gennemførte interne øvelser - også kaldet SQUADEX (Squadron Exercise) - i det tyske og danske farvand.

Formålet med øvelserne var at træne og styrke de interne handlingsforløb på skibene og det interne samarbejde mellem enhederne. Alt fra almindelig sømandskab til taktik blev øvet.

I weekenden lagde skibene så til ved Kvæsthusbroen i København, så besætningerne kunne hvile sig efter de anstrengende øvelser. Den centrale liggeplads i København betød, at besætningerne ikke havde nogen lang vej ind til byen, og at forbipasserende kunne stille spørgsmål og komme helt tæt på skibene. Det var der mange, der benyttede sig af.

Mødet med hovedstaden og københavnerne vakte stor begejstring hos besætningerne. Det dejlige vejr om søndagen gjorde selvfølgeligt også sit.

Tak til København, tak til Danmark.

Tysklands 7. torpedobådeskadre glæder sig allerede til det næste besøg i København.