Fred og sikkerhed: et fokus i den tyske udenrigspolitik
forstør billede
Opbygning af civile strukturer i Afghanistan: Kemiundervisning på en tysk støttet skole i Kabul
(© dpa)
Tysklands bidrag til den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP), Europas rolle i en verden i forandring, den nye Nato-strategi, Tyrkiets specielle betydning for den europæiske sikkerhed og Afghanistans fremtid: Det er nogle af de temaer, der blev diskuteret på den 9. kongres for europæisk sikkerhed og forsvar, der fandt sted i Berlin den 9. og 10. november 2010. Den tyske forsvarsminister Karl-Theodor zu Guttenberg åbnede den internationale kongres med et foredrag om ”European Security and Defence Architecture – Germany's contribution”.
EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, der er forankret i Lissabontraktaten, støttes omfattende fra tysk side. I den forbindelse har Tyskland især anstrengt sig for, at der opbygges civile og militære kompetencer og deltager i dag med politifolk, toldere og eksperter i næsten alle civile CSDP-missioner. I de seneste to år har det tyske søværn i forbindelse med EU's mission ”Atalanta” med succes deltaget i bekæmpelsen af pirateri ud for Somalias kyst.
På Balkan er Tyskland med til at fremme opbygningen af institutioner for retsstatslighed, demokrati og beskyttelse af mindretal i Kosovo: Flere end 100 politifolk og civile eksperter støtter EULEX-missionen. Ligeledes i Kosovo anstrenger det tyske forsvar sig i forbindelse med Nato's KFOR-indsats for at stabilisere regionen. Med 1500 soldater stiller Tyskland aktuelt flest soldater til rådighed. I Afghanistan deltager Tyskland i den FN-mandaterede internationale militærindsats og engagerer sig stærkt for den civile genopbygning – med projekter fra uddannelse af politiet over pædagogisk arbejde til sundhedspleje.
I FN er Tyskland med til at støtte verdensorganisationen på mangfoldig vis mht. realisering af mål – i årene 2011/2012 endda som ikke-permanent medlem i FN's sikkerhedsråd, som regnes for at være det vigtigste organ og den centrale del af den internationale fredsordning.