Kronik: Partnere for demokrati og velfærd - Ambassadør Michael Zenner i "Jyllands-Posten" den 3. oktober 2012

Den 3. oktober fejrer Tyskland for 22. gang dagen for Tysklands genforening. I oktober 1990 blev det vedholdende håb om, at »nu vokser det sammen, som hører sammen«, (som tidligere forbundskansler Willy Brandt udtrykte det), med traktaten for en tysk enhed til en retningslinje for det forenede Tyskland. Fredelige protester var gået forud for genforeningen, hvor østtyske borgere vedholdende og modigt havde forsvaret deres ret til frihed.

Projektet med at genforene Tyskland var ikke blevet til virkelighed uden de europæiske og transatlantiske partnere og venners støtte, solidaritet og tillid. Danmark var en af disse nære venner, og dette venskab er Tyskland yderst taknemmelig for.

I dag er forbindelserne mellem vores lande bedre end nogensinde før. Dybden og seriøsiteten af de dansk-tyske forbindelser blev senest tydeligt understreget, da forbundspræsidenten Joachim Gauck besøgte København i den forgangne måned.

Danskere og tyskere er forbundet gennem beslægtede idealer, grundlæggende holdninger og interesser.

Disse ligheder præger samarbejdet såvel bilateralt, vores regeringer konsulterer jævnligt hinanden, som på det europæiske plan og på verdensplan. Økonomi, kultur og turisme er i begge lande innovative, kreative og mangfoldige.

Tyskland er Danmarks vigtigste handelspartner, og samarbejdet er fremragende netop i brancher med store fremtidsperspektiver som den alternative energisektor, bioteknologi og miljøbeskyttelse.

Vores største bilaterale projekt p.t., tunnellen under Femern Bælt, vil føre os endnu hurtigere sammen om ganske få år. I dette samspil mellem landene spiller de kulturelle forbindelser en afgørende rolle.

Mindretallene på begge sider af grænsen er betydningsfulde brobyggere mellem Tyskland og Danmark, og de spiller en vigtig og yderst positiv rolle.

Det tysk-danske samspil og den gensidige støtte er et eksempel på godt integreret samarbejde i et Europa, hvor grænser engang adskilte naboer.

Overvindelsen af disse grænser åbner for, at der opstår nye muligheder for alle parter.

Ud fra vores nutidige perspektiv kan vi helt klart sige, at fuldendelsen af den tyske enhed og overvindelsen af Europas opdeling ikke havde været mulig uden det succesfulde europæiske samarbejde. ”At tjene freden i verden i et forenet Europa” er vores grundlovs centrale budskab.

Denne grundlæggende overbevisning må derfor igen og igen forkyndes højt og tydeligt, så det europæiske hus ikke destabiliseres af skepsis, men styrkes.

Et fremragende dansk EU-formandskab prægede det første halve år af 2012 og bidrog til et positivt billede af EU.

Netop i tider med store opgaver og svære ildprøver i Europa og i verden er det vigtigt at gøre sig klart, at Europa har opnået virkelig meget med forsoningen efter Anden Verdenskrig og samtidig bragt os frihed, fred og velstand.

Den tyske udenrigsminister, Guido Westerwelle, har taget initiativ til dannelsen af et uformelt og åbent samtaleforum bestående af 11 europæiske udenrigsministre, heriblandt også den danske udenrigsminister – en såkaldt ”fremtidsgruppe”.

For ikke blot at reagere på gældskrisen, men i stedet aktivt at forme Europa, og for at gøre EU mere handlekraftigt, transparent og demokratisk har denne gruppe den 17. september offentliggjort en fælles rapport med fokus på især to emner: overvindelsen af den statslige gældskrise og langsigtede forslag for Europas fremtid.

Udenrigsministrene er enige om, at EU står ved en afgørende skillevej og er nødt til at forsvare og formidle sine interesser og værdier på en overbevisende måde. Debatten om Europas fremtid skal føres nu, og den skal føres af borgere i hele Europa. Diskussionerne har frembragt mange ideer og forslag, f.eks. om følgende emner:

Styrkelsen af finans- og valutaunionen gennem et tættere samarbejde i økonomi-, finans- og handelspolitikken har højeste prioritet (bl.a. oprettelsen af en europæisk valutafond, et stærkere opsyn med bankerne og fuldførelsen af det indre marked).

Forbedringen af demokratiske legitimering og mere effektiv og transparent funktion af de europæiske institutioner (f.eks. en styrkelse af det europæiske parlament, de nationale parlamenter og Europa-Kommissionens præsident, som fremgår af et direkte valg).

Flere skridt imod en fælles udenrigs- og forsvarspolitik (f.eks. en fælles beskyttelse af Europas ydre grænser ved hjælp af europæisk grænsebeskyttelse og styrkelsen af en fælles EU-udenrigspolitik).

Europa har allerede gjort sig store anstrengelser for at overvinde den nuværende krise. Finanspagten, som indfører gældsgrænser i 25 EU-lande, vækstpagten med vækstinnovationer på 120 milliarder euro og den permanente redningsfond står for en omfattende løsningsmodel.

Treklangen af soliditet, dvs. budgetdisciplin, europæisk solidaritet og vækst er ikke nogen simpel løsning, men den tager fat om roden til krisen, og den har allerede en god virkning i de lande, som er omfattet af hjælpen.

Tyskland er bevidst om rækkevidden af de ofte smertelige reformer og nærer derfor stor respekt for disse landes anstrengelser. Solidaritet er en vigtig europæisk idé. Samtidig bærer alle stater ansvaret for den samlede helhed. Tyskland er bevidst om det ansvar, landet har som den største nationaløkonomi og en tilforladelig partner i Europa.

Landet spiller en vigtig rolle i stabiliseringen af den økonomiske situation som stabilitetsanker og vækstmotor i Europa. Nøglen hertil er vækst gennem konkurrencedygtighed og et bedre og mere kraftfuldt Europa.

Hvilken rolle skal Den Europæiske Union spille i det 21. århundredes globaliserede verden?

Europas fremtid er en stor udfordring for os alle, da vores fælles værdier, respekten for menneskerettighederne og styrkelsen af fred, frihed og demokrati kun kan få rodfæste ved hjælp af en fælles indsats.

”Forenet i mangfoldighed“ er derfor med rette det europæiske motto.

Kun et stærkt EU kan være med til at skabe den fremtidige verdensorden og fremme vores interesser i vigtige globale fremtidsanliggender som beskyttelse af klimaet, kamp mod fattigdom, demografiske forandringer, nedrustning og vækst.

De europæiske værdier er langt mere end en fælles valuta, et homogent indre marked og en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Europæiske værdier er de bånd, der forbinder os.

For os tyskere har den 3. oktober 1990 budt på en enestående chance for en ny begyndelse, som vi har benyttet os af.

Vi vil gerne bevare denne frihed, udvikle vores enhed og være med til at skabe Europas fremtid sammen med vore partnere – sammen med Danmark.