Johannes Dose hædret med Dansk-Tysk Pris for sit livsværk

Kære Johannes.                  

Det er mig en særlig stor glæde i dag at skulle overrække Dansk Tysk Pris til dig, idet der næppe er andre jeg kan komme i tanke om, der repræsentere dansk tysk samarbejde bedre end du og du burde derfor have haft prisen for mange år siden. Imidlertid har vi haft den uskrevne regel, at vi ikke har givet prisen til en, hvis arbejde det var at være formidler mellem de to lande og det var jo dit job på den tyske ambassade lige til 1994. Så kunne vi jo have givet dig prisen dengang, men så var du jo medlem af Dansk Tysk Selskabs bestyrelse og det er en anden uskreven regel, at man ikke må være medlem af det organ, der uddeler prisen. Men du er jo stadig medlem af selskabets bestyrelse, så hvad skulle vi så gøre? Det er der mindst to grunde til. Den første og vigtigste er at du har ydet en indsats for kendskab og dermed forståelse mellem vore to lande langt ud over, det der har ligget i dit job og bestyrelsesmedlemskab. Den anden grund er at prisen i dag ikke alene gives af Dansk Tysk Selskab, men at det nu er St. Petri Kulturcentrum der står bag prisen og at der her har været stor enighed om, at give dig prisen. Til de der ikke måtte vide det kan jeg oplyse at St. Petri Kulturcentrum består af repræsentanter for St. Petri Kirke, St. Petri Skole, Den tyske Reformerte kirke, Den Tyske Ambassade, Goethe Instituttet i Danmark, Det tyske Handelskammer, Dansk Tysk Industri og Handelsklub samt Dansk Tysk Selskab, ja stort set alle de organisationer der beskæftiger sig med dansk tyske forhold i Danmark. Samtidig med at prisen har skiftet regi er den også ændret fra at blive uddelt årligt til kun at skulle uddeles, når der foreligger ganske særlige omstændigheder og det må man sige at din 85 års fødselsdag er.

Jeg husker dig helt tilbage fra min tidlige ungdom, hvor du og min far var kollegaer på den tyske ambassade, som vist var et gesandtskab dengang og lå i Bredgade. I beskæftigede Jer begge med presse formidling. Min far Karl Rowold der dengang var presse, kultur og social attache (pressen blev senere overtaget af Karl Raloff), var meget glad for Jeres samarbejde og personlige relationer, som i fik mulighed for at styrke senere, da min far blev pensioneret, kom tilbage til Danmark og blev medlem af DTS`s bestyrelse. Senere støtte jeg ofte på dit navn ikke mindst blandt danske journalister, som den man henvendte sig til, når man ville vide noget om tyske forhold lige meget hvad det drejede sig om, om det politik, kultur, sport eller hvad ved jeg, du var Mr. Germany om jeg må sige sådan i denne forsamling. Det var inden der var et Goethe institut i Danmark, men man havde dig. Langt sener, da jeg også kom til at beskæftige mig med medierne, var du stadig en meget vigtig person for danse journalister og andre for ikke at sige, at du var en institution. ”Spørg Dose” var et sikkert omkvæd, når det drejede sig om Tyskland. Samtidig har du også haft tid og kræfter til at være medlem af Dansk Tysk Selskabs bestyrelse, hvor vi har haft og har stor glæde af din viden, dit engagement og dine forsyninger af Chrisststollen, Leb-kuchen, Sterchen m.fl. til vores julearrangementer.

Ved at du nu får Dansk Tysk Pris kommer du i selskab med tidligere prismodtagere, som kan glæde sig over, at være kommet i selskab med dig. Jeg vil her kun nævne nogle få, men markante prismodtagere nemlig Per Ørgård, Per Arnoldi, Hans Munck Hansen, Helmuth Lengler, Christoffer Bartmann og Peter Wivel, som er den sidste der har fået prisen i forbindelse med Selskabets 40 års jubilæum.

Dansk Tyk Pris er ikke, som den tyske fortjenstorden, som du meget velfortjent har fået for flere år siden, et synligt symbol, som man kan bære på sig, men vi har tænkt at der alligevel skulle være noget synligt forbundet med prisen og da St. Petri har betydet så meget i dit liv, både som medlem af skolekommission og menighedsrådet og da St. Petri Kulturcentrum står bag prisen, har vi fundet et gammelt stik med et billede af St. Petri Kirke, som symbol på dit livs lange engagement i de tysk danske forhold. Jeg vil nu bede Hr. ambassadør Michael Zenner, som repræsentant for den arbejdsplads, der har betydet så meget for dig om at komme herop og sammen med mig overrække dig prisen.