Pressemeddelelse - Tysk orden til honorær konsul Thomas Bekker
forstør billede
Honorarkonsul Thomas Bekker und der Gesandte der deutschen Botschaft Dr. Johannes Trommer, Foto: Karin Riggelsen
(© Der Nordschleswiger)
Den 29. juni 2012 overrækker Dr. Johannes Trommer, gesandt ved Den Tyske Ambassade i København, den tyske orden ”Bundesverdienstkreuz am Bande” (ækvivalent med Dannebrogordenens Ridderkors) til honorær konsul Thomas Bekker. I de mere end ti år, hvor Thomas Bekker har været tysk honorær konsul i Haderslev, har han ydet en værdifuld indsats for de dansk-tyske relationer. Han har blandt andet hjulpet utallige tyske statsborgere med deres konsulære anliggender. Gennem foredrag og deltagelse i arrangementer med PR-effekt har han medvirket væsentligt til at forbedre Tysklands image i Danmark.
Honorær konsul Thomas Bekker har som virksomhedsejer været en kompetent kontaktperson for både danske og tyske virksomheder. Derudover har han været en vigtig partner for det tyske mindretal i Sønderjylland. For disse fremragende fortjenester over for Forbundsrepublikken Tyskland har forbundspræsident Joachim Gauck udmærket honorær konsul Thomas Bekker med den tyske orden ”Bundesverdienstkreuz”.
forstør billede
Honorarkonsul Thomas Bekker mit Verdienstkreuz ausgezeichnet, Foto: Karin Riggelsen
(© Der Nordschleswiger)