• Til indhold
Det Tyske Udenrigsministeriums logo Den Tyske Ambassade
København
Deutsche Botschaft
Kopenhagen
  • Deutsch
  • Startside
  • Sitemap
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • RSS

Søg

Den Tyske Ambassade
København

Hovednavigation

  • Startside
  • Velkommen til Tyskland
  • Borgerservice
  • Ambassaden
  • Nyheder fra ambassaden
  • Udenrigs- og europapolitik
  • Forsvarsattachéstaben
  • Erhvervsliv
  • Kultur og uddannelse
  • Presse og medier
  • Startside
  • Du er her Den Tyske Ambassades Nyhedsbrev Juni 2012
Fans bei der Fußball-WM 2010
06-06-2012

Den Tyske Ambassades Nyhedsbrev Juni 2012

Kære læsere!

Kultursommeren er lige på trapperne og byder på en række spændende arrangementer. Fra kunstudstillinger over koncerter til sommerfester er der noget for enhver smag.
Ud over det er EM i fodbold lige rundt om hjørnet! Vi har lavet en oversigt over, hvornår gruppekampene med det tyske hold vises på tv. Gå heller ikke glip af vores fodboldquiz! Vi glæder os især til kampen mellem Danmark og Tyskland, som alle forhåbentligt kan nyde i hyggeligt selskab med andre danske og tyske fodboldfans.

Vi ønsker god fornøjelse med arrangementerne og en solrig juni måned. Videresend også gerne nyhedsbrevet til venner og bekendte, der er interesserede i Tyskland.

Det næste nyhedsbrev udkommer i slutningen af juni.

God læselyst!

I denne udgave:

Kulturnyt
Arrangementer i Danmark
Fodbold EM i TV
TV-TIPS FRA VERDENS TV
Fodboldquiz
Nyttige webadresser

Kulturnyt

KulturDialog
01.04.2011 – 31.12.2013
Projektet KulturDialog er et INTERREG 4A projekt, der varer i tre år. Projektet hjælper både i form af finansiel støtte og ved at være med til at etablere en fælles grænseoverskridende kulturregion. Der støttes mikroprojekter inden for kultur, sprog, fritid samt børn og unge.
Læs mere på: www.region.de

Til top

Arrangementer i Danmark

Udstilling: ”Pink Caviar” på Louisiana
24.05.2012 – 19.08.2012, Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk
I udstillingen ”Pink Caviar” præsenterer Louisiana hen over sommermånederne de nye værker, som inden for de sidste tre år er doneret til og erhvervet af museet. Det drejer sig bl.a. om værker af Sigmar Polke og Georg Baselitz.
Læs mere på: www.louisiana.dk


Udstilling: Britta Lange-Kauth

30.05.2012 – 22.06.2012, Det Tyske Mindretals Centralbibliotek www.buecherei.dk

Sommerkoncert i Reformert Kirke
07.06.2012 kl. 19.30, Reformert Kirke, København K
Den 7. juni 2012 inviterer Reformert Kirke til sommerkoncert, hvor kirkens kor i år optræder sammen med Rigshospitalets kor.
Læs mere på: www.reformert.dk

Sommerfest i Sankt Petri Kirke
10.06.2012 kl. 11, Sankt Petri Kirke, København K
Den 10. juni 2012 kl. 11 inviterer Sankt Petri Kirke til sommerfest med gudstjeneste og fælles barbecue. Fra kl. 13.30 vil der være koncert med Humboldt Universitäts Theologenchor i Gravkapellerne.
Læs mere på: www.sankt-petri.dk

Teaterfestival: Festival for ny europæisk dramatik 2012
13.06.2012 – 16.06.2012, Husets Teater, København V
Goethe-Instituttet er igen med, når Husets Teater i løbet af fire intensive dage præsenterer en række af Europas mest aktuelle dramatikere. Festivalen er en international platform, hvor dramatikerne kan hente inspiration og afprøve deres nyeste tekster og idéer på scenen.
Læs mere om arrangementet og kunstnerne på: www.goethe.de/Danmark

ACTS- Festival for Performativ Kunst
16.06.2012 – 17.06.2012, Museum for Samtidskunst, Roskilde
For andet år i træk slår Museet for Samtidskunst dørene op for ACTS - Festival for Performativ Kunst med værker i et krydsfelt mellem lydkunst, performancekunst og scenekunst. I år foregår festivalen på Musicon i Roskilde. Oplev bl.a. Cecilie Ullerup Schmidt & Mathias Meppelink (DK/DE) og Hartmut Stockter (DE). I løbet af festivalen vil der også være en KunstParade med bl.a. kunstnere fra Tyskland.
Læs mere på: www.samtidskunst.dk/acts

Arkitektur og kultur
19.06.2012 kl. 16, Det Kongelige Teater – Operaen, København K
Dansk-Tysk Industri- & Handelsklub byder på et unikt kik bag Operaens kulisser fra forskellige perspektiver. Se operahuset, mød arkitekterne bag den imponerende bygning og hør en af nutidens operastjerner fortælle om deres erfaringer med arbejdet på tværs af sprog og landegrænser med særlig fokus på Tyskland.
For flere informationer og tilmelding se: dtih.dk

Udstilling: Mikael Witte
27.06.2012 – 26.07.2012, Det Tyske Mindretals Centralbibliotek www.buecherei.dk

Til top

Fodbold EM i TV

Tyskland – Portugal
Lørdag, 09. juni 2012 kl. 20.45, ARD

Holland – Tyskland
Onsdag, 13. juni 2012 kl. 20.45, ZDF

Danmark – Tyskland
Søndag, 17. juni 2012 kl. 20.45, ARD

Til top

TV-TIPS FRA VERDENS TV

Juni måned byder igen på spændende dokumentarer og nervepirrende krimi. Du kan blandt andet opleve et lokalt samfunds kamp for at vende landets afhængighed af atom- og kulkraft til grøn energi, eller følge de 6 nominerede til årets iværksætterpris, når de gør deres ideer til virkelighed. Du kan også være med på forbryderjagt, når et kvindemord efterforskes på ARD, og ZDF går helt tæt på nogle af tidens mest spektakulære kriminalsager.

Læs mere herunder og find også inspiration på www.verdenstv.dk , hvor du også løbende kan se hvilke programmer, der bliver tekstet.

Tekstede programmer:

Krimi: Ung kvinde skudt...
En ny efterforskning igangsættes, da en ung kvinde bliver skudt under en kunstperformance. Det står hurtig klart, at kun en professionel skytte kunne have foretaget det vanskelige skud. Da det faldt under en demonstration imod Tysklands tilstedeværelse i Afghanistan, må efterforskerne undersøge forbindelser til militæret.
”Gerningsstedet: hjemmefronten”, ARD, søndag, 10.06.2012 kl. 20.15

Ikke tekstede programmer:


Dokumentar: Tag med på forbryderjagt
Tag med på spændende forbryderjagt, når ZDF-History forsøger at opklare syv af tidens mest spektakulære sager, der den dag i dag vedbliver at være et mysterium. Ved hjælp af rekonstruktioner bliver sporene vendt og gennemanalyseret i de uopklarede sager – fra historiens største billedtyveri til de mystiske miltbrandangreb i USA i 2001, som var skyld i fem menneskers død.
”ZDF-History – mystiske kriminalsager”, ZDF, søndag, 17.06.2012 kl. 23.35

Dokumentar: Kamp om energien
Borgerne i det tyske Franken har taget kampen op med det, ingen industrilande indtil nu har turdet prøve kræfter med – at omdanne deres totale energiproduktion til grøn elektricitet. Denne dokumentar giver et interessant indblik i et samfund, der gør op med Tysklands tradition for atom- og kulkraft for i stedet at bygge deres egne øko-kraftværker. Allerede nu dækker produktionen to tredjedele af forbruget, men energiselskabernes enorme kraftværker blokerer for fremdriften af nye energirigtige løsninger…
”Under strøm – Kampen om energiskiftet”, ZDF, onsdag, 20.06.2012 kl. 22.45

Dokumentar: Årets tyske iværksætter - sådan bliver man sin egen chef
Den 26. juni 2012 uddeles prisen for årets tyske iværksætter. Denne dokumentar følger nogle af de nominerede i at opbygge deres virksomhed samt de tanker og overvejelser, de må gøre sig undervejs – for der er meget at holde styr på, når man er sin egen chef. TV-seerne er med til de første interviews med potentielle kunder og forhandlinger med sponsorer, når iværksætterne skal sælge det koncept, de denne aften måske belønnes for.
”Nu er jeg chefen! – Sådan bliver man sin egen chef”, ZDF, 26.06.2012 kl. 23.00


Til top

Fodboldquiz

Fodboldquiz

Freunde, Fußball, Bier, und Tooor! Szene vor dem TV-Gerät

Deltag i vores quiz og vind spændende præmier!

Fodboldquiz
Til top

Nyttige webadresser

Nyttige webadresser

Nyttige webadresser
Til top

Links til online-newsletter og til til- og afmeldingsformular:

Links til online-newsletter og til til- og afmeldingsformular:

Afmeld newsletter
Den Tyske Ambassade København

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

  • Nyhedsbrev-Arkiv
  • Afmeld nyhedsbrev
Printversion Kolofon Anbefal side

©1995 - Auswärtiges Amt