Pressemeddelelse - Sorø Akademi bliver nyt medlem af tiltaget ”Schulen: Partner der Zukunft” (Skoler: Fremtidens partnere).

Tiltaget ”Skoler: Fremtidens partnere" forstør billede Sorø Akademi bliver nyt medlem af tiltaget ”Schulen: Partner der Zukunft” (Skoler: Fremtidens partnere). (© Den Tyske Ambassade)

Pressemeddelelse, 23. August 2017

Sorø Akademi bliver nyt medlem af tiltaget ”Schulen: Partner der Zukunft” (Skoler: Fremtidens partnere).

Eleverne på gymnasiet Sorø Akademi har i år for første gang taget prøven Deutsches Sprachdiplom (Tyske sprogcertifikat) og det med stor succes. Det tyske sprog-certifikat er en certificeret sprogeksamen, der gør det muligt for eleverne at studere på tyske universiteter og videregående uddannelser. Med denne udmærkelse optages skolen i det verdensomspændende netværk af over 1800 PASCH-skoler end 120 lande.
Den 23. august overrækker lederen af Den Tyske Ambassades kulturafdeling, Sibylle Osten-Vaa, skolen den officielle ”PASCH-Plakette”. ”Vi glæder os meget over, at Sorø Akademi igennem valget af det tyske sprogcertifikat har besluttet sig for at styrke de menneskelige, kulturelle og sproglige forbindelser mellem Danmark og Tyskland yderligere,” udtaler Sibylle Osten-Vaa.
Der findes nu i alt seks såkaldte ”PASCH-skoler” i Danmark, som gennem tilbuddet af tyske sprogeksamener ikke bare åbner for uddannelsesmuligheder i Tyskland, men derudover også understøtter den danske regerings Tysklandstrategi om, at tysk som fremmedsprog skal fremmes yderligere.
”Vi er glade for, at vi igen kan begejstre flere elever til at lære det tyske sprog og ønsker dem, der har bestået certifikatet, en succesfuld fremtid på arbejdsmarkedet, som forhåbentlig også fører dem til Tyskland en gang,” siger Sibylle Osten-Vaa.
Ordet ”PASCH” står for tiltaget ”Schulen: Partner der Zukunft” (Skoler: Fremtidens partnere). Tiltaget støttes af Det Tyske Udenrigsministerium, Det Tyske Udlandsskolevæsens hovedkontor (ZfA), Goethe-Instituttet, Den Tyske Akademiske Udvekslingstjeneste (DAAD) og Den Pædagogiske Udvekslingstjeneste. Herigennem støttes, styrkes og uddybes tyskundervisningen varigt på skoler i udlandet. I Danmark er det, foruden Sorø Akademi, også Sorø Privatskole, den tyske udlandsskole Sankt Petri og Zahles-gymnasiet i København, Middelfart Gymnasium og Tønder Gymnasium, der er del af PASCH-tiltaget. Det Tyske Gymnasium i Sønderjylland deltager ligeledes i den danske del af PASCH-netværket.
Overrækkelsen fandt sted den 23. august 2017 kl. 12 på Sorø Akademi